Hvor er de varme zoner i Danmark og hvad skaber dem ?
COWI og Aalborg Universitet undersøger Klitmøller, Svaneke og Torup for at afdække forudsætningerne for vækst i de danske landsbyer. Læs om hele projektet her.
​
Hvad er varme zoner?
Folk flytter til byerne. For nationens landsbysamfund går det kun én vej. Befolkningstallet falder. Der er undtagelser og faktisk landsbyer langt væk fra de store byer, hvor befolkningstallet stiger ret markant. Vi kalder disse steder for varme zoner.
Projektet Varme Zoner er et udviklingsprojekt, der udforsker muligheden for at skabe et mere nuanceret billede af tilstanden i landsbyerne i de danske land- og yderområder.
Det munder ud i en model om forudsætningerne for vækst. Det sker med afsæt i ny viden om de mennesker, relationer og strukturer, som får det til at ske i de Varme Zoner.
​
Læs om Torup her: Torup — Varme Zoner:
​
Tilgængeligheden:
Aktiviteterne i Torup er mangefold og fordeler sig hen over året. Det skorter ikke på ideer og den kreativitet, som skal til for at realisere dem. Aktiviteterne foregår i forsamlingshuset, på skolen eller i det gamle mejeri, i kældergalleriet eller i stationsbygningen. Disse mødesteder er nemt tilgængelige, hvor beboere mødes om at arrangere og afvikle arrangementer og aktiviteter. Der er også plads til et marked og en festival.
​
Forskelligheden:
Der er stor variation i de aktiviteter og arrangementer, der udbydes i byen, f.eks. fællesspisning, kunst, jazz, yoga og koncerter. Udbuddet bæres oppe af frivillige. Folk arrangerer, fordi de har lyst og ikke med det formål at imødekomme et betalingsvilligt marked. Aktiviteter og arrangementer afspejler de ildsjæle og personer, der står bag, og deres interesser og kompetencer.
​
Gennemsigtigheden:
Der gøres meget for, at alle byens borgere kan følge med i, hvad der sker i byen. Information om aktiviteterne er godt organiseret og tilgængelig. Et af omdrejningspunkterne er Torup Ting, som har en aktivitetskalender. Herudover kommunikeres der flittigt via Facebook. Det gør det nemt at overskue mulighederne for at deltage i arrangementer og samvær. Hertil kommer, at byen er lille, og at folk mødes og taler sammen.
​
Hyppigheden:
Det, der sker, varetages i mange tilfælde af en forening. Folk benytter sig af de muligheder, der er, hvoraf mange foregår på ugentlig basis, og flere større events er tilbagevendende. Der er en forståelse for, hvad aktiviteterne betyder for byen, og respekt for de mennesker, som tager teten. Mange er villige til at give en hånd med for at få det hele til at klappe.
​
Anbefalinger:
Der er 16 stks og i Torup er der 'check' ud for dem alle:
​
​
STEDET
Peg og sæt ord på stedets egenværdi. Hvad kan det tilbyde – i sig selv – for de mennesker, der bosætter sig eller overvejer at bosætte sig i lige netop dér? Jo mere specifikt jo bedre. 'Tæt på skov og strand' og 'høj til himmelen' er langt fra nok.
GENKENDELIGHED
Bring folk der har "set lyset" sammen. Livet i en landsby giver mere mening, hvis man er flere om at bekræfte hinanden i at valget om at bo lige præcis der ér noget særligt.
FRIHED
Hyld retten til at prioritere anderledes. Mindre er i mange situationer – vitterlig – mere. Spørg ikke: 'hvad laver du?', men 'hvem er du?', 'hvor kommer du fra?' og 'hvorfor er du her?'.
FÆLLESSKAB
Tal sammen og byg bro. Et fællesskab, der vokser, kræver at man er god til at lukke nye ind – også selvom de ikke ligner dem, der er der i forvejen.
AMBITIONSNIVEAU
Sæt barren højt. Det handler på den ene side om, at turde tro på og give plads til den eller dem, der vil (meget) mere, på den anden side om ikke at ville så meget, at man mister forbindelsen til det, man står på skuldrene af.
INNOVATIONSKRAFT
Acceptér at folk også skal have noget at leve af. Frivillighed kan få nyt til at ske, men det er også ok at have en ambition om at lave forretning ud af det. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet. Kombinationen kan undertiden få store ting til at løbe af stablen.
OPBAKNING
Tag ja-hatten på. Det er almindeligt kendt, at det ofte er få, der får det meste til at ske. Det betyder, at det for langt de fleste handler om, at støtte op om ildsjælene: Opbakning er benzin på sjælen, der brænder.
NYSGERRIGHED
Opsøg det uvante. Vaner og rutiner kan være nødvendige. Møder man det uvante uden forbehold, er der imidlertid en reel chance for, at man vænner sig til det og dermed en verden, som indeholder mere end først antaget.
NÆRHED
Stop op. Når det kan lade sig gøre, så brug et par minutter sammen med den eller dem, du møder – også selvom du ikke kender dem (endnu). Jeg ser dig, du ser mig, er nogen gange væsentligere end det, man siger til hinanden.
ÅBENHED
Invitér indenfor. Der er mange måder, at gøre det på, og dermed ikke rigtig nogen god grund til ikke at benytte en eller flere af de muligheder, der findes – og selvfølgelig kan man være sammen uden at sidde lårene af hinanden. TRYGHED
Vær opmærksom og kend besøgstiden. Ét afgørende tidspunkt er, når folk overvejer eller lige er flyttet til. At få sat ansigter på nabolaget skaber ro og giver en fornemmelse af at høre til.
HJÆLPSOMHED
Tag imod og giv hjælp tilbage. Når man kender hinanden, kender man hinandens behov, og så er det nemmere at stille sig til rådighed. Mulighed for at tage (mere) ansvar for hinandens behov forpligter.
TILGÆNGELIGHED
Gør det nemt at finde vej. Det er væsentligt at have steder, med plads til mange, hvor meget sker for langt de fleste, som er nemt at pege på, omtale og finde - og dermed svært ikke at blive en del af.
FORSKELLIGHED
Imødegå nye interesser og initiativer. Lad ikke fortiden kontrollere alt for meget af den kreativitet, den, når alt kommer til alt, bygger på. (Lidt) nyt kan være det, der får flere eller de sidste med.
GENNEMSIGTIGHED
Bring det frem i lyset. Hvis stedet eller aktiviteten ér åben for alle, skal det være tydeligt for alle. Facebook er en mulighed, men er det den eneste?
HYPPIGHED
Gør det igen. Gentagelse kan være mere af det samme, men det kan også bestå i at skabe den ramme, som gentagne gange gør det muligt for folk at mødes og være sammen om noget nyt.